Form et ansigt
29. feb 2012 18:49, soerenHvis du har lyst til at forme et ansigt med farve, øjenbryn, hår, næse, briller osv., så kan du prøve det her - god fornøjelse ![]()
Hvis du har lyst til at forme et ansigt med farve, øjenbryn, hår, næse, briller osv., så kan du prøve det her - god fornøjelse ![]()
Skudår falder på årstal, der er delelige med fire. Undtaget er dog årstal, der ender på 00 og som ikke kan deles med 400. I modsætning til, hvad mange tror, hedder den 29. februar ikke skuddag. Den 29. februar anvendes til at justere årets længde og optræder kun i skudår. Skuddag er den 24. februar i skudår ![]()
Franske William-Adolphe Bouguereau (1825 - 1905) beskrives som en romantisk maler. Han fornøjede sit publikum med temabilleder i stort format og en blædende teknik, men i dag ser hans værker underlig opstyltede og utroværdige ud. Han var da også meget konservativ og nægtede at ændre stil. Hans stil efterligner fotogragrafiet med fx nøgne Venus`er, der minder lidt om pinup-piger fra Playboy. Anderledes overbevisende er hans billeder af hverdagens bondeliv.
En nylig genoplivning af interessen for hans billeder har ført til nogle meget høje auktionspriser. Hovedværker: Ung pige forsvarer sig mod Eros (Los Angeles: J. Paul Getty Museum) - Hyrdinde ( (London: Shristie`s Images) - Cupio (London: Roy Miles Painting - Venus´fødsel (Paris: Musée dÓrsay). Hans billeder kan du se her ![]()
Jan Vermeer alias Johannes Vermeer (1632-1675) er så eminent beskrevet af wikipedia, at beskrivelsen her bliver behørigt begrænset. Vermeer var ikke så værdsat mens han levede. I dag beskrives han som den største hollandske genremaler i barokperioden. Kun 35 billeder kan med sikkerhed tilskrives ham. Med nogle få undtagelser arbejdede han konstant med det samme tema: hjørnet i et værelse med en unik, udsøgt gengivelse af rummet, lyset og forholdet mellem mennesker. Hans korte liv er værd at læse om, så jeg henviser til wikipedialinket. Hovedværker: Mælkepigen (Amsterdam: Rijksmuseum) - Kvinde med vægt (Washington DC: National Gallery of Art) - Udsigt over Delft : (maleriet måler 100 x 117 cm og findes i Haag: Mauritshuis Museum). Se billeder her ![]()
Russiske Kasimir Malevitj (1878 - 1935) er en af grundlæggerne af det abstrakte maleri. Han er fint beskrevet af den store danske. Malevitj betragtes som den vigtigste russiske avantgarde-maler fra den moderne periode, der også betegnes som kubismen, hvis principper blev udviklet mellem 1907 og 1914. Det anbefales ikke at forsøge på at tolke de enkle abstrakte former rent bogstaveligt eller materielt. Se dem i stedet som former, der flyder i rummet uafhængigt af tyngtekraften, så skulle det efter sigende være muligt at opleve revolutionperiodens spænding og optimistiske uvished over for den ukendte fremtid.
Hovedværker: Skærslibere (New Haven: Yale University Art Gallery) - Suprematistisk komposition (Amsterdam: Stedelijk Museum) - Dynamisk suprematiske (Køln: Museum Ludwig) Sort firkant (Skt. Petersborg: Det russiske statsmuseum).
Skulle du synes, at dette lyder underligt, så fortvivl ikke, men kig blot på billederne og dan din egen mening. Det har jeg selv gjort. Hans billeder kan du se her ![]()
August Macke (3. januar 1887 - 26. september 1914) var en førende tysk ekspressionist og den mest franske af dem både med idéer og udtryk: Macke udtrykte et munternt snarere end et negativt syn på tilværelsen. Billederne viser en lyrisk brug af klare, følsomme farver med figurative motiver.
Han var et stort talent, men døde ved i en alder af 27 år under den første tyske offensiv i første verdenskrig. I dag 125 år after hans fødsel er hans hus museum. Hans kunst kan du se her ![]()
Ilya Efimovich Repin (1844 - 1930) var en russisk maler. Han blev født nær Kharkov i Ukraine. Hans forældre var russiske militære bosættere. Repin kom i lære hos en lokal ikonmaler og fra 1866 blev han uddannet ved kunstakademiet i Sankt Petersborg. På akademiets regning opholdt han sig i Italien og Paris fra 1873 til 1876, hvor han stiftede bekendskab med impressionalismen. Han blev dog aldrig selv en impressionalist.
Kort før mordet på zar Alexander II i 1881 malede han en serie billeder, der beskæftiger sig med den russiske revolutionære bevægelse bl.a.: "Anholdelse af en propagandist" og "The meeting ": I 1903 blev han bestilt af den russiske regering til at male det storslåede billede The meeting et 400x877 cm lærred, der viser et møde i Statsrådet i Rusland.
I 1885 afsluttede Repin et af hans mest intense malerier "Ivan den Grusomme og hans søn". Maleriet viser en skrækslagen Ivan, der omfavner sin døende søn, som han netop havde såret dødeligt i et anfald af ukontrolleret raseri. Hans billede af fangen, der vandrer hjem fra Sibirien er også et af de meget kendte.
Repin designede selv sit hus, Penates, i Finland. Huset er i dag museum til hans ære. Efter Oktoberrevolutionen i 1917 blev Finland uafhængig og Repin blev af flere sovjetiske institutioner inviteret til at komme tilbage til sit hjemland, men han afviste invitationerne under henvisning til sit helbred. Repin døde i Kuokkala, Finland i 1930.
Hans værker kan du se her ![]()
Den italienske arkitekt og maler Giotto de Bondone (ca.1267 - 1337) bedre kendt blot som Giotto anses for at være en af de første florentinske renæssancekunstnere. Han var maleren som indførte en ny realisme i den kunst, der skulle komme til at udgøre rammen om vestlig kunst, indtil det 20. århundredes modernisme forandrede reglerne.
Trods en ydmyg opvækst som søn af en bonde blev Giotto en veluddannet mand og et betydningsfuldt medlem af Firenzes samfund. Han levede i en periode, hvor Firenze blev en af europas vigtigste byer. Giotto malede virkelige begivenheder og skildrede levende mennesker, som befandt sig i genkendelige omgivelser.
Som arkitekt tegnede Giotto i 1334 Doumos campanile i Firenze og byggeriet af den blev afsluttet i 1359, 22 år efter hans død.
Henri Matisse har sagt: "Når jeg ser Giottos freskoer i Padua, tænker jeg ikke over, hvilken scene fra Kristi liv jeg præsenteres for, men jeg forstår umiddelbart den følelse, der stråler ud fra billedet. For det ligger i linjerne, kompositionen og farverne".
Capella dei Scrovegni er en kirke i Padua i Italien. Højedepunktet i kapellets fantastiske udsmykning er den store fresko dommedag på vestvæggen. Kapellet i Padua er udsmykket fra loft til gulv med et komplekst arrangement af selvstændige scener, der især bør fremhæves for deres følelsesmæssige og åndelige virkning.
Hovedværker: Den hellige Frans`stigmata (Paris: Louvre) - Begrædelsen af Kristus (Padua: Capella dei Scrovegni) - Jomfruen og barnet (Oxford: Ashmolean Museum).
Hans værker kan du se her ![]()
Jean-Francois Millet (1814 - 1875) var fransk maler og grafiker. Han var bondesøn og oprindelig uddannet landmand, hvilket har haft den største betydning for den skildring af bonden, Millet er berømt for at give som en af malerkunstens største på det felt.
I en kort periode uddannede Millet sig i Paris. Han formåede ikke at slå igennem med de antikke motiver og kvindefigurer. Han arbejdede dog mest "i marken", hvor han iagttog bønderne og deres liv. Han flyttede til Barbizon, hvor han forblev resten af sit liv. Her fandt han sig selv og sin verden.
Med billedet Kornrenseren kom gennembruddet. Med det billede indførte Millet den franske bonde og hans medhjælp, kvinden, i den moderne kunst. Fra da af blev han det landlige arbejdes redelige og trofaste skildrer.
Hovedværker er Aftenklokken (L`angelus) - Akssamlersker - Manden med hakken samt Døden og brændehuggeren: findes på Glyptoteket. Nævnes skal også Den lille Gåsepige: findes på Louvre. Hans billeder kan du se her ![]()
Domenico Ghirlandaio (1449 - 1494) var en florentinsk renæssancemaler, der havde succes med en solid og gammeldags, men dog realistiskt billedstil.
Ghirlandaios freskoer var bestillingsarbejder til udsmykning af vigtige offentlige bygninger. Derfor er mange af dem bevaret på stedet i dag. Han brugte samtidige scenerier, klædedragter, ansigter og portrætter til at skildre religiøse temaer. Hans figurer har lange hænder, håndled og ben. Han havde en bror, David (1452 - 1525), som han ikke må forveksles med. Broderen David var venstrehåndet og brugte derfor penselstrøg, der går fra øverste venstre til nederste højre del.
Hovedværker: Legenden om Skt. Justus og Clemens af Voltera (London: National Gallery) - Johannes Døberens fødsel (Firenze: Santa Maria Novella) - Portræt af en gammel mand og en dreng (Paris: Louvre).
Ghirlandaios billeder kan du se her ![]()
ca. 10 stk.
2æg
6 dl mælk
250 - 300 g mel (5-6dl)
1/4 tsk salt
1 tsk sukker
30 g smør eller magarine
Pisk æggene sammen med halvdelen af mælken, tilsæt melet under piskning sammen med salt og sukker. Pisk derefter resten af mælken i. Lige før bagningen smeltes fedtstoffet og røres i dejen.
Panden smøres med smør eller magarine og varmes op. Pisk op i dejen, så melet ikke synker til bunden og hæld lidt dej ad gangen på den varme pande. Drej panden hurtigt rundt, så dejen når at fordele sig over hele panden, inden den stivner. Bag pandekagerne på begge sider (den kyndige vender dem i luften - indtil det går galt), til de er sprøde og gyldne. Læg dem på et varmt fad eller tallerken og server med sukker, jordbær- eller brombærsyltetøj. Savner du en god dessert så kom is i pandekagerne og så hurtigt et kort øjeblik på en varm pande umiddelbart før servering.
Pandekagedagen - eller Hvide Tirsdag - blev introduceret i Danmark i 2006, men er en gammel kristen skik. Når de kristne tidligere fastede op til Påske, måtte de ikke spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle disse råvarer spises inden fasten og blev så brugt til pandekager. Dagen var også kendt som Hvide Tirsdag, fordi de forbudte råvarer er hvide. Pandekagedagen falder tirsdag efter fastelavn. Læs meget mere om pandekager hos: http://www.pandekagedagen.dk/ ![]()
Lægeuglen kan fortælle, at en ny kanal om gigt gik i luften for nogle månder siden, nemlig gigt.tv. Her kan man se 30 små film om gigt og lære, hvordan man bliver bedre til at mestre sygdommen, hvis man er en af de 700.000 danskere, der er ramt af gigt. Bag initiativet står bl.a. Støtteforeningen for Gigtbehandling og Forskning på Frederiksberg hospital. Du kan se gigt.tv her ![]()
Jean-Antoine Watteau (1684 - 1721) var en vigtig fransk maler i første halvdel af 1700-tallet. Han udviklede en ny og frisk, ligefrem stil, der var hårdt brug for på det tidspunkt.
Watteau kom fra en fattig familie og led af et dårligt helbred gennem sit korte liv. Hans billede Pjerrot stammer fra den form for italiensk improviseret komedie, der kaldes commedia dell´arte. Den sørgmodige klovn, som alle ler af, er en forsmået elsker og en medynkvækkende nar ifølge litteraturen (jeg opfatter ikke selv figuren som en nar).
Han er berømt for at have skabt féte galante - en form for kulisser eller drømmeverden med elegante mænd og kvinder, der muntrer sig i naturen. Watteau kom på det franske akademi i 1717 med billedet Rejsen til Kythera, der ikke kunne passes ind i nogen eksisterende kategori. To år senere, i 1719, rejste han til London, formentlig for at konsultere en læge, men det dårlige engelske vintervejr forværrede hans tilstand og han døde af tuberkulose i 1721. Hans sidste store værk var et butiksskilt: L´Enseigne de Gersaint, der i dag findes i Berlin på Staatliche Museum.
Hovedværker er ellers: Kærlighedens vægtskål (London: Nationasl Gallery) Faux Pas (Paris: Louvre) Italienske kommedianter (Washington DC: National Gallery of Art).
Hans billeder kan ses her ![]()
Den amerikanske maler John Singleton Copley (1738 - 1815) var kolonitidens største maler. Han var selvlært og rent privat en langsom, ærlig, frygtsom og ubeslutsom mand, mens han som maler var sikker, talentfuld og nyskabende. Han var søn af fattige irske immigranter, men blev godt gift med datteren af en rig købmand. Copley havde to adskilte karrierer med forskellig stil.
Før 1774 etablerede han sig som den førende portrætmaler i Boston med værker af høj kvalitet. Han havde modvilje mod politik og i 1774 forlod han Boston af politiske grunde. Han etablerede sig i London og fik her stor succes med kollosale moderne historiemalerier. I hans sidste år gik han af mode og oplevede en nedtur. På en måde følte han sig fordrevet fra sit land, men han vendte aldrig tilbage til USA.
Hovedværker er Paul Revere (findes i Boston: Museum of fine Art) - Familien Copley (findes i Washington DC: National Gallery of Art) - Windsor Castle (findes i England : Royal Collection).
Hans billeder kan du se her ![]()
I perioden fra rokoko til nyklassicisme (ca. 1700 - 1800) blev maleren Jean-Baptiste-Siméon Chardin (1699 - 1779) født i Paris. Han forlod aldrig Paris (der var vist heller ikke lokkende tilbud fra charterbranchen på den tid), men boede og arbejdede i Paris til sin død.
Chardin malede mange opstillinger og blev kritiseret for ikke at give sig i kast med mere ambitiøse motiver. Han var søn af en møbelsnedker/tømrer og en mand med en enkel smag. Han foretrak i stedet at fuldkommengøre det, som han vidste, han var bedst til. Han skabte udsøgte små genrebilleder og opstillinger med velordnede kompositioner, relativt dæmpede farver og en glæde over enkeltheden. Hans opstillinger er så troværdige, at man får lyst til at røre ved dem. Hovedværker er "Korthuset" (findes i dag på National Gallery of Art i Whashington DC) og "Den unge skolelærerinde" (findes i dag på National Gallery i London).
Hans billeder kan den interesserede se her ![]()
Den franske maler Jacques-Louis David (1748 - 1825) var dybt involveret i politik under den franske revolution og var ven med Maximilien Roberspierre. Da Roberspierre faldt fra magten blev Jacques-Louis David fængslet. Da han blev løsladt fra fængslet støttede han Napoleon den første.
Maleriet Napoleon krydser Alperne findes i fire versioner, hvor det kun er farven på kappen, som adskiller dem. Maleriet måler 267 x 223 cm. Jacques-Louis David var grundlægger af fransk nyklassicistisk maleri. Han malede med samme præcision som en miniaturemaler, men i kollosal målestok.
Hovedværker er Horatiernes ed (findes i dag i Paris på Louvre) - Sokrates`død (findes i dag i New York på Metropolitan Museum of Art) Marats død (findes i dag i Brügge på Musée d`Art Moderne) og Madame Récamier (findes i dag i Paris på Louvre).
Hans billeder kan du se her ![]()
Hvis du vil høre nattergalen, så klik på translate her - du kan også skrive noget andet end mozzarella i feltet og få det oversat til nattergalesang. Jo længere ord desto mere nattergalesang ![]()
Den britiske maler Thomas Gainsborough (1727 - 1788) holdt selv mest af sine landskabsmalerier, men de var vanskelige at sælge. Til gengæld solgte hans portrætmalerier godt og han havde stor succes og kom ligefrem på mode på den tid. Thomas Gainsborough blev født i Sudbury i Suffolk og rejste (vistnok sendt af sin far) til London i 1740 for at lære gravering, før han blev portrætmaler i 1752. I portrætterne efter 1760 ses naturlige, uteatralske poseringer - det prægtigste tøj og hatte, venlige iagttagelser og og skildringer af folks karakter - især de kønne kvinders. Hans landskaber er fantasifulde og poetiske, en bevidst flugt fra det slidsomme hverdagsliv. Han lavede også kridttegninger og tryk.
Billedet mr. og mrs. Andrews fra 1749 måler 71 x 120 cm og viser det nygifte par, der sidder udendørs på deres landejendom, hvis topografi er præcist gengivet. Hans tidlige værker mangler den afslappede holdning, man finder i de senere malerier: De er charmerende, men personerne ligner dukker og i landskaberne fokuserer han på detalje snarere end på stemningen.
Hovedværker er "Den blå dreng" (San Marino: Huntingdon Art Collections) - "Portræt af Anne, grevinde af Chesterfield" (Los Angeles: J. Paul Getty Museum) - "Mrs. Richard Brinsley Sheridan" (Washington DC: National Gallery of Art).
Hans billeder kan du se her ![]()
En af de store engelske landskabsmalere var John Constable (1776 - 1837). Han malede efter direkte iagttagelser af naturen. Hans motivvalg var begrænset og han malede kun steder, han kendte godt. Til gengæld synes han at kende hver kvadratcentimeter af stedet og de lokales dagligliv.
Høvognen: for mange mennesker repræsenterer dette maleri et nostalgisk billede af det engelske landskab, hvor mennesker arbejder i harmoni med naturen - en gylden tidsalder uden den moderne verdens industrielle problemer. Man kan godt tolke billedet sådan, men Constable forsøgte rent faktisk at indføre et nyt motiv i malerkunsten. På det tidspunkt, hvor det blev malet, var landbruget ramt af økonomisk nedgang og uroligheder med nedbrændte gårde.
Hovedværker er Dedham set fra Langham (findes på Victoria og Albert Museum i London) - Weymouth Bugt (findes på London National Gallery) - Wivenhoe Park, Essex (findes på Washington Gallery of Art i Washington DC). Hans billeder kan du se her ![]()
Joseph Mallord William Turner (1775 - 1851) kaldes mesteren inden for romantisk landskabsmaleri. Turner var landskabsmaler, akvarelmaler og grafiker. Hans arbejder blev udstillet allerede da han var teenager og han havde succes i hele sin karriere. Turner havde et dybt personligt forhold til naturen og brugte mange steder til inspiration lige fra Skotland til Italien.
Han var optaget af lyset og solen. Hans tidlige stil var inspireret af de gamle mestre, men stilen ændredes efter hans rejse til Italien i 1819. Nu ses en lysere og friere stil.
Den 6. september 1838 var Turner passager på et dampskib fra Margate, da han sammen med billedhuggeren W. F. Woodington så slagskibet Téméraire, der blev slæbt op af Themsen fra Sheerness til Rotherhithe for at blive hugget op. Turner havde altid sin skitsebog med sig, og den dag lavede han skitser af den historiske begivenhed og forvandlede dem senere til dette mesterværk. Det berømte slagskib havde været en del af Nelsons flåde og skibet opnåede sin største triumf i 1805, da det udmærkede sig for en tapper indsats ved slaget ved Trafalgar. Turner ydede sit bedste, når han blev inspireret af et motiv, der gav genlyd af historie. Téméraire var et linjeskib med 98 kanoner. Navnet stammer fra et fransk skib, der blev erobret ved Lagos-bugten i 1759.
Hovedværkerne er Mortlake (ca. 1826 findes i dag på National Gallery of Art i Washington DC) - Norham slot, Solopgang (ca. 1835-40 findes i dag hos Tate collection i London) - Snestorm og Dampskib ved havn (1842 findes i dag hos Tate collection i London) - Udsigt til Venezia (ca. 1843 findes i dag på National Gallery of Art i Whashington DC) . Hans billeder kan du se her ![]()
Den britiske maler John William Waterhouse (6. april 1849 - 10. februar 1917) blev født i Rom, hvor hans far arbejdede som maler. I 1850´erne vendte familien tilbage til England. Waterhouse`s tidlige værker var af klassiske temaer, men i slutningen af 1870´erne rejste han flere gange til Italien, hvor han også malede historiske billeder og portrætter.
I midten af 1880´erne udstillede Waterhouse ikke kun bredt i England, men også i udlandet. Fra 1901 boede han i St. Johns Wood, hvorfra han malede indtil han døde af kræft i 1917. Hans billeder kan du se her ![]()
Britiske Sir Thomas Lawrence (1769 - 1830) var søn af en kroejer. Han var tidligt udviklet og talentfuld og blev sin tids førende portrætmaler. Han malede så meget, at kvaliteten blev noget ujævn. Hans billeder udstråler stil, elegance og en storsnuet selvtillid. Han var den mest populære portrætmaler hos den herskende klasse i verdens rigeste og mægtigste nation og han blev hofmaler. Hovedværker er Mrs. Siddons, George 4. og Kemble som Hamlet samt (Elisabeth Farren : findes i dag i New York på Metropolitan Museum of Art) og Mrs. Isaac Cuthbert (findes i dag på Louvre). Hans billeder kan ses her ![]()
Opskrift:
Store halvmodne Tomater overskænkes med kogende Vand, og Hinden flaas af dem.
Man skærer med en spids Kniv søjleformet rundt om Blomsten og ned i Tomaten og udhuler den siden lidt mere.
Et Par Skiver kogt eller stegt Kød hakkes fint tillige med et Løg og bages i rigeligt Smør paa Panden over svag Ild tilligemed en Kop revet Franskbrød eller stødt Tvebak; det røres derefter med et Par Æggeblommer, lidt hvid Peber, Sukker og Salt samt det udhulede af Tomaterne, og disse fyldes med Farsen ; rigelig Smør smeltes i en Pande, Tomaterne sættes ved Siden af hinanden med den hele runde Side opad og steges i en varm Ovn, dryppes jævnlig med Smør, de kan ogsaa steges paa en Pande, men maa da forsigtig vendes.
De anrettes paa et varmt Fad, og Smørret, som de er stegt i, hældes over.
Er det ikke en skøn opskrift? Opskriften stammer fra Oldemors kogebog, der indeholder opskrifter fra 1890´erne til starten af 1900-tallet. Hjemmesiden er rigtig god til at få inspiration af. Lad dig inspirere af Oldemors kogebog ![]()
Frederic Leighton, Lord (1830 - 1896) blev født i Yorkshire, England. Hans far var en velhavende læge, der gav sønnen en årlig apanage livet igennem (hvem kunne ikke bruge det). Leighton var billedhugger og maler med en stor produktion af billeder med mytologiske, bibelske og historiske motiver. I hans senere år malede han emner fra sydens folkeliv. De mest kendte arbejder er "Orfeus og Eurydike", "Dante i landflygtighed" og "Ariadne".
På Skulpturens område udførte Leighton flere statuetter og "Atlet, der kæmper med en Slange", der i dag findes på Glyptoteket.
Hans billeder kan du se her ![]()
Lawrence Alma-Tadema, Sir (1836 - 1912) blev født i Holland men blev britisk statsborger. Han havde stor succes hos den victorianske handelsstand, til hvem han solgte fashionable, omhyggeligt malede fantasibilleder af Grækenlands og Roms overklasser i oldtiden. Lawrence Alma-Tadema var en ivrig arkæolog og malede efter fotografier og skitser udført på stedet. Hovedværker er "Phidias og Parthenon" der i dag er på Museums and Art Gallery i Birmingham, UK samt "Billedhuggerens model" der i dag er i privateje.
Hans billeder kan du se her ![]()
Det gode vejr indbød til at få bilen vasket. Ved vaskehallen holdt der 8 tålmodige bilister i kø. Dem om det. Bilen må vente til en anden dag. Foråret er vist så småt på vej
Fitz Hugh Lane (1804 - 1865) var en mesterlig amerikansk maler, der skabte scenerier gennemstrålet af gyldent lys. Han malede fine billeder af skibe og kystpartier. Hans hovedværk er Golden State anløber New York havn, som i dag findes i New York på Metropolitan Museum of Art. Et andet hovedværk er "Ud for Mount Desert-øen", der i dag findes på Brooklyn Museum of Art i New York.
Hans billeder kan du se her
Du kan læse mere om betalingsringen og skrive under her hvis du er imod betalingsringen
Martin Johnson Heade (1819 - 1904) var en produktiv amerikansk maler. Han malede orkideer, tropiske fugle, landskaber og marinebilleder. Hans stil tilhører perioden (1800 - 1900) for romantisk og akademisk kunst.
Han havde en særlig evne til at gengive det mystiske, truende lys, der går lige forud for et tordenvejr. Han huskes også for sine rejser til Brasilien, hvor han malede fine billeder af kolibrier og orkideer.
Hovedværker er "Tordenvejr på vej" : (findes i dag på Metropolitan Museum of Art i New York) og "Havet Solnedgang" : (findes i dag på Detroit Institute of Art) og "Bugten ved Rio de Janerio" : (findes i dag på National Gallery of Art, Washington DC).
De fine billeder kan du se her
Winslow Homer (1836 - 1910) var en amerikansk maler og en af det 19. århundredes store malere. Han forstod at fortolke naturen på en måde, der overbevisende afspejlede den amerikanske pionerånd. Han rejste meget i USA, England og Bahamas. Han var en selvlært maler.
Homer skabte flotte livskraftige billeder: af havet ved Atlanterhavskysten og af landskaber, af jordbundne praktiske mennesker, af moderne kvinder og af børn. Han malede også letflydende, forfriskende akvareller. Hans malerier er fortællende (han begyndte sin karriere som bladillustrator), men han løftede sin kunst ved at indgyde den et inderligt følt, underliggende moralsk landskab.
Hans billeder kan du nyde her
VOS står for værn om synet men kunne ligeså godt stå for viden om synet. Hvis du vil vide mere om lidelser i øjnene, har hjemmesiden en god oversigt over øjensygdomme. Der er en oversigt over ventetider, ligesom siden blandt andet linker til synoptik.dk, hvor der er en online-synstest.
Den sjove del får enhver mand til at spærre øjnene op
Den amerikanske maler Maurice Prendergast (1859 - 1924) blev født i St.Johns, Newfoundland, men voksede op i Boston. I årene 1891 - 1894 studerede han i Paris og fik kendskab til impressionismen, som fik betydning for hans egne billeder. Prendergast blev aldrig en sand impressionist, men udviklede sin egen mousserende teknik, hvor overfladen blev en mosaik af runde, hvirvlene pletter, former og farver. Det giver dybe perspektiver og luftige billeder.
Hans perlende produktion kan du se her
![]()
Jean-Leon Gerome (1824 - 1904) var en fransk billedhugger og maler. Gerome var elev af Delaroche, efter hvem han optog historiemaleriet og udførte arbejder med græske og romerske genremotiver, bl.a. Kleopatra og Cæsar og Fryne for sine dommere. Også hans orientalske billeder fx Promenade i haremet vandt ry. Et af hans mest berømte arbejder er det religiøse maleri Golgatha med skyggerne af de tre kors. Som billedhugger udførte Gerome ofte polykrome arbejder.
Hans produktion omfattede historiske malerier og portrætter samt mytologiske figurer og statuer. Hans billeder kan du se her
![]()
Den skotske maler Francis Cambell Boileau Cadell (1883 - 1937) blev født i Edinburgh. Allerede i en alder af 16 år læste han i Paris. Efter hjemkomsten til Skotland udstillede han sine værker i Edinburgh og Glasgow samt i London. Krisen i 1930`erne gjorde det stadig vanskeligere for ham at få solgt billederne. Han malede landskaber og interiører, men var især kendt for sine portrætter.
Hans lette, lyse billeder kan du se her
![]()
Den franske maler Claude Lorrain (ca. 1600 - 1682) var en af barokperiodens store malere. Han arbejdede i og omkring Rom. Hans landskaber og havbilleder kan ses på to planer: som udsøgte naturbilleder og som en poetisk ramme for opførelsen af mytologiske eller religiøse scener. Han udretter mirakler med lyset og det siges, at han var den første, der malede solen.
Hovedværker er "Landskab med Isak og Rebakkas bryllup" og "Paris`dom" samt "Hagar og englen".
Hans billeder kan du se her
![]()
Den østrigske maler Egon Schiele (1890 - 1918) døde tidligt sammen med sin gravide unge kone i den store influenzaepidemi i 1918. Hans billeder udtrykte en selvdestruktiv personlighed. Hans værker er specielle med enkeltstående figurer, kroppe i forvredne stillinger og magre ansigter. Han var en tidligt udviklet kunstner, der malede mange tegninger og akvareller. Hans billeder kan stadig vække opsigt, for ikke at tale om væmmelse eller chock. Det gjorde de også for 100 år siden.
Hans specielle kunst kan ses her
![]()
Skulle du have lyst til at læse dit personlige kinesiske dyretegn kan du gøre det her. Dine oplysninger bliver ikke gemt, men forsvinder, når du forlader siden, så det er ikke farligt at prøve
Amedeo Clemente Modigliani (1884 - 1920) var en italiensk kunstner, der i 1906 rejste til Paris, hvor han arbejdede. Hos den store danske er han godt beskrevet. Det er sandt, men forekommer utroligt, at hans værk La Belle Romaine i 2010 blev solgt for 69 millioner dollars hos Sotheby`s i New York og det er 4 gange så meget, som det samme maleri blev solgt for i 1999. Prisen er rekord for et billede af Modigliani.
Amedeo Modigliani beskrives som en neurotisk, tuberkuløs, stofafhængig, kvindeundertrykkende, men talentfuld maler. Han malede genkendelige portrætter og iøjenfaldende nøgenstudier, der var stiliserede. Ikke min smag.
Billedsiden er ikke god, man kan ses her
![]()
Den franske maler Henri Julien Felix Rousseau (1844 - 1910) var en toldembedsmand, der begyndte at male for at supplere sin indtægt, efter han var gået på pension. Han blev et idol for den unge avantgarde (bl.a. Picasso) på grund af den barnlige vitalitet i billederne.
Hans billeder er præget af en ubevist (ægte) naivitet. Han malede øjensynlig som et barn, men i et helt andet format. Som regel arbejdede han ud fra en enkel idé med et centralt motiv. Han gjorde det, de fleste børn vokser fra eller lærer, at de ikke skal gøre og på den måde er han en påmindelse om, at vi kan trives bedst og opnå uventet anerkendelse, hvis vi er os selv og ikke konstant stræber efter at være noget vi ikke er. Hovedværker er Selvportræt (findes i Prag`s National Gallery). Artillerister (findes i New York: Guggenheim Museum). Jaguar angriber hest (findes i Houston: Museum of fine art).
Hans billeder er værd at se her
![]()
Odilon Redon (1840 - 1916) var en fransk maler, hvis værker kan opdeles i to perioder: før og efter 1894. I de tidlige små sort-hvide tegninger og tryk er hans motiver neurotiske og indadvendte (han gennemlevede en freudiansk ulykkelig barndom). Efter 1894 overvandt han sine neuroser, og hans kunst sprang ud i fuldt flor med strålende farver og muntre motiver. Hans inspiration kom fra sindets dybder, ikke fra det, øjet så. I dag er han bedst kendt for sine sene værker.
Billedsiden er i forringet kvalitet, men kan ses her