Jean-Francois Millet
23. feb 2012 10:34, soerenJean-Francois Millet (1814 - 1875) var fransk maler og grafiker. Han var bondesøn og oprindelig uddannet landmand, hvilket har haft den største betydning for den skildring af bonden, Millet er berømt for at give som en af malerkunstens største på det felt.
I en kort periode uddannede Millet sig i Paris. Han formåede ikke at slå igennem med de antikke motiver og kvindefigurer. Han arbejdede dog mest "i marken", hvor han iagttog bønderne og deres liv. Han flyttede til Barbizon, hvor han forblev resten af sit liv. Her fandt han sig selv og sin verden.
Med billedet Kornrenseren kom gennembruddet. Med det billede indførte Millet den franske bonde og hans medhjælp, kvinden, i den moderne kunst. Fra da af blev han det landlige arbejdes redelige og trofaste skildrer.
Hovedværker er Aftenklokken (L`angelus) - Akssamlersker - Manden med hakken samt Døden og brændehuggeren: findes på Glyptoteket. Nævnes skal også Den lille Gåsepige: findes på Louvre. Hans billeder kan du se her ![]()