El Greco
7. jan 2012 00:02, soerenDen græsk-spanske maler El Greco (1541-1614), hvis rigtige navn var Domenikos Theotocopoulos og nogle steder nævnt som Domenico Theotocopuli blev født på Kreta. Han blev oplært i Venedig, men arbejdede i Spanien, deraf navnet El Greco (grækeren). Hen var elev af Tizian, men han studerede også andre bl.a. Paolo Veronese.
For at komme tæt på El Greco må man glemme alt om, hvem han studerede og træde ind i den visionære kristendoms åndelige verden. Det er der, han viser sit geni. De langstragte fingre, hænder, fødder og ansigter skal ikke beskrive, men snarere afsløre den indre sjæl. De himmelstræbende kompositioner symboliserer opstigningen fra det materielle til det goddommelige. El Greco mente, overjordiske motiver var en bedre genvej til andagt, end naturalismen var det. Værkerne, viser snarere figurernes personlighed end en nøjagtig lighed.
Hovedværker er Skt. Josef og Kristusbarnet, Madonna og barnet samt det af mystik gennemåndede Filip 2.s Drøm.
Hans værker kan du se her ![]()