Georges Seurat
19. jan 2012 23:12, soerenDen franske maler Georges Seurat (1859 - 1891) var en sky og tilbagetrukket mand, der døde pludseligt af meningitis i en alder af 31 år efter at have skabt en række store værker. Han var ophavsmand til pointillismen.
Pointilisme er betegnelsen for en maleteknik, hvor farvevirkningen opnås ad optisk vej snarere end ved at blande farverne på paletten. Små prikker eller pletter med ren farve lægges tæt op ad hinanden på lærredet, sådan at øjet på afstand ikke kan skelne mellem dem, men blander dem sammen og på den måde oplever en anden farve (en form for optisk bedrag).
Seurats motiver er den moderne verden og dens liv. Hans billeder kan virke alvorlige og stramme, fordi han arbejdede ud fra nogle på forhånd udtænkte teorier og ikke ud fra, hvad han så og følte. Han brugte de nyeste teorier om farve og optik og malede med adskilte små pletter af ren farve på lærredet (pointilisme).
Hovedværkerne er: "Model set fra ryggen" - "Havn ved Gravelines" og "Circus".
Du kan se hans billeder her ![]()