Smartlog v. II » Sørens hjemmeside » henri de toulouse-lautrec
Opret egen blog | Næste blog »

Henri de Toulouse-Lautrec

27. okt 2011 23:07, soeren

Toulouce-Lautrec (24. november 1864-9.september 1901) var en fransk maler, grafiker og illustrator. Han var indbegrebet af en bohemekunstner, der hjemsøgte det dekadente og teatralske liv på parisiske caféer og bordeller og udødeliggjorde deres folkeliv i en række uforglemmelige og uforlignelige billeder.

Han blev født i Albi i Frankrig og var det førstefødte barn af Greve Alphonse og Grevinde Adele de Toulouse-Lautrec. Det var en aristokratisk familie (efterkommere af greverne af Toulouse).

Værkerne er præget af usædvanlig umiddelbarhed og spænding - et resultat af hans mesterlige beherskelse af motiver og teknik. De prostituerede kvinder og berusede mænd kan indimellem ligge tæt på karikaturen, men de skildres altid uden følelser eller kritik. Toulouce-Lautrec elskede og forstod dem. De sparsomme, præcise penselstrøg og den enkle brug af materialer er lige så direkte og grundlæggende som hans motiver. Han fortyndede sine farver med terpentin og malede på pap uden undergrund, så han kunne udnytte dets overflade og farve og den måde, det absorberer fortyndede oliefarver på .

Aktuelt er der en udstilling hos smk.dk der løber til 19. februar 2012.

Du kan se hans samlede værker her :)