Jan van Eyck
27. dec 2011 10:19, soerenNår den flamske maler Jan van Eyck (ca. 1390-1441) nævnes, så omtales også broderen Hubert van Eyck (1370-1426). Af en indskrift på Genter-Alteret fremgår det, at Hubert begyndte dette storværk, som Jan van Eyck fuldførte efter broderens død. Olieteknikkens opfindelse tilskrives også brødrene, men dette er ikke rigtigt. Den var kendt længe før deres tid, men de forbedrede på afgørende måde teknikken ved fremstillingen af en hurtigtørrende fernis og lazurfarver.
Jan van Eyck blev som hofmaler henholdsvis hos Johann af Bayerne, Wilhelm af Holland og Philip den Gode af Burgund en vidt berejst mand. Brødrenes kunst står hinanden meget nær. Hubert har ikke signeret et eneste af sine arbejder, mens Jan har signeret flere af sine. Ovennævnte Genter-alteret med syngende engle vides som nævnt at have den omtalte indskrift. Hovedværker er ellers Altertavlen og Lammets tilbedelse.
De fine værker kan ses her ![]()