Joseph Mallord William Turner
14. feb 2012 10:41, soerenJoseph Mallord William Turner (1775 - 1851) kaldes mesteren inden for romantisk landskabsmaleri. Turner var landskabsmaler, akvarelmaler og grafiker. Hans arbejder blev udstillet allerede da han var teenager og han havde succes i hele sin karriere. Turner havde et dybt personligt forhold til naturen og brugte mange steder til inspiration lige fra Skotland til Italien.
Han var optaget af lyset og solen. Hans tidlige stil var inspireret af de gamle mestre, men stilen ændredes efter hans rejse til Italien i 1819. Nu ses en lysere og friere stil.
Den 6. september 1838 var Turner passager på et dampskib fra Margate, da han sammen med billedhuggeren W. F. Woodington så slagskibet Téméraire, der blev slæbt op af Themsen fra Sheerness til Rotherhithe for at blive hugget op. Turner havde altid sin skitsebog med sig, og den dag lavede han skitser af den historiske begivenhed og forvandlede dem senere til dette mesterværk. Det berømte slagskib havde været en del af Nelsons flåde og skibet opnåede sin største triumf i 1805, da det udmærkede sig for en tapper indsats ved slaget ved Trafalgar. Turner ydede sit bedste, når han blev inspireret af et motiv, der gav genlyd af historie. Téméraire var et linjeskib med 98 kanoner. Navnet stammer fra et fransk skib, der blev erobret ved Lagos-bugten i 1759.
Hovedværkerne er Mortlake (ca. 1826 findes i dag på National Gallery of Art i Washington DC) - Norham slot, Solopgang (ca. 1835-40 findes i dag hos Tate collection i London) - Snestorm og Dampskib ved havn (1842 findes i dag hos Tate collection i London) - Udsigt til Venezia (ca. 1843 findes i dag på National Gallery of Art i Whashington DC) . Hans billeder kan du se her ![]()
14. feb 2012 14:38
Se dét er den sande mester :-)
14. feb 2012 15:10
Per - jeg tænkte nok, at billederne ville falde i din smag blandt andet på grund af, at der også er tale om akvarelmalerier. For en ordens skyld har jeg nu tilføjet, hvor hovedværkerne befinder sig i dag.
Når jeg skriver om diverse kunstnere er det ikke altid en fuldstændig beskrivelse jeg giver. Den interesserede (dem er der ikke mange af) kan klikke på linket og der læse den mere uddybende tekst på engelsk eller via "google translate".
Det med den sande mester har du ret i - i min tekst nedtonede jeg lidt, hvad en af mine kilder siger, nemlig:
"måske den største britiske maler indtil i dag" :-)