Tynde pandekager
21. feb 2012 11:52, soerenca. 10 stk.
2æg
6 dl mælk
250 - 300 g mel (5-6dl)
1/4 tsk salt
1 tsk sukker
30 g smør eller magarine
Pisk æggene sammen med halvdelen af mælken, tilsæt melet under piskning sammen med salt og sukker. Pisk derefter resten af mælken i. Lige før bagningen smeltes fedtstoffet og røres i dejen.
Panden smøres med smør eller magarine og varmes op. Pisk op i dejen, så melet ikke synker til bunden og hæld lidt dej ad gangen på den varme pande. Drej panden hurtigt rundt, så dejen når at fordele sig over hele panden, inden den stivner. Bag pandekagerne på begge sider (den kyndige vender dem i luften - indtil det går galt), til de er sprøde og gyldne. Læg dem på et varmt fad eller tallerken og server med sukker, jordbær- eller brombærsyltetøj. Savner du en god dessert så kom is i pandekagerne og så hurtigt et kort øjeblik på en varm pande umiddelbart før servering.
Pandekagedagen - eller Hvide Tirsdag - blev introduceret i Danmark i 2006, men er en gammel kristen skik. Når de kristne tidligere fastede op til Påske, måtte de ikke spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle disse råvarer spises inden fasten og blev så brugt til pandekager. Dagen var også kendt som Hvide Tirsdag, fordi de forbudte råvarer er hvide. Pandekagedagen falder tirsdag efter fastelavn. Læs meget mere om pandekager hos: http://www.pandekagedagen.dk/ ![]()