Sproglogik
27. sep 2011 09:26, soerenVi siger lås, der i flertal er låse, men flertal af gås er gæs - ikke gåse. Vi taler om en fod og er der flere, siger vi fødder. Men skønt vi siger flod, siger vi ikke flødder.
At et flertal af mand er mænd - ikke mænner, er svært at forstå, når tand bliver til tænder. Skønt flertal af and som bekendt hedder ænder, så hører man aldrig, at spand bliver til spænder.
I tredje person er det han, ham og hans. Er det dansk logik, når man ikke om damer siger hun, hum og huns.
Korrekt hedder datid af bringe jo bragte, hvor er så logikken, når man siger bagte på basis af infinitiven at bage? Et andet eksempel: Det hedder "at tage". Det bøjes til datid ved, at man siger tog. Skal bage så ikke i datid hedde bog?
