Smartlog v. II » Sørens hjemmeside » trafiklys
Opret egen blog | Næste blog »

Trafiklys

4. sep 2011 09:35, soeren

Trafiklys er som så meget andet i vore dage styret af computere. Det allerførste trafiklys blev sat op i London i 1868, og det krævede bemanding af en politibetjent, der kunne skifte mellem grønt og rødt. Gult lys blev indført i USA i 1918.

De første danske trafiklys fik vi i 1928. De skiftede med faste intervaller. Moderne udstyr kan måle trafiktætheden og afpasse tænde-og slukketider. Systemerne kan også tage særlige hensyn til busser, og computere kan beregne, hvordan grønne bølger bedst bliver ledt frem gennem mange trafiklys. - De fleste anlæg melder selv til kommunen eller Vejdirektoratet, når der opstår fejl.

Verdens første trafiklys blev opsat uden for det britiske parlament i London den 10. december­ 1868 af jernbaneingeniør J.P. Knight for at styre fodgængere og hestevogne.

Det viste et rødt og grønt signal ved hjælp af en gas­lampe med farvede linser, der kunne drejes med et håndtag ved dets fod, så det korrekte lys vendte mod trafikken. Gas­lampen eksploderede et år senere og sårede politimanden, der betjente det.

Det moderne, elektriske rød-grønne trafiklys blev opfundet af politimanden Lester Wire i USA og blev opsat i Cleveland, Ohio, den 5. august 1914. Det havde to farver, rød og grøn, og en summetone, der advarede om farveskift.

Det første firevejs-trafiklys i de velkendte farver rød, gul og grøn blev opfundet af politi­manden William Potts og først opsat i Detroit i 1920.