Tre røvere
16. okt 2011 10:17, soerenDen ældre mand der boede alene lidt afsides, opdagede tre mænd i gang med at plyndre hans garage. Han ringede til politiet, som dog mente, at så længe røverne ikke var kommet ind i selve huset, var der ingen fare og der var heller ingen ledige biler i øjeblikket, der kunne sendes derud.
5 minutter senere ringede den ældre mand igen til politiet og sagde:
- Det var mig, der ringede før! I behøver ikke gøre noget. Jeg har skudt de tre mænd.
Et par minutter senere kom 4 politibiler, en politihelikopter + 2 mandskabsvogne og politiet pågreb røverne i gang med deres udåd i garagen.
Så kiggede indsatslederen på den ældre mand og sagde:
- Jeg synes, jeg fik at vide, at De havde skudt de tre mænd?
Hvortil den ældre mand svarede:
- Og jeg synes, vagthavende sagde, at der ingen ledige biler var ?
---
Nyd dagen ![]()