Smartlog v. II » Sørens hjemmeside » uvildigedk okonomitest
Opret egen blog | Næste blog »

Økonomitest

3. sep 2011 08:49, soeren

Jeg fandt en rigtig god vejledende økonomitest. Da jeg kom til testens spørgsmål 2 synes jeg, at der blev bedt om for mange oplysninger. Min mening var, at det ville være enklere kun at skrive rådighedsbeløbet efter skat og faste udgifter i feltet for indkomst. Desuden kunne jeg ikke finde feltet, hvor indkomsten skulle tastes ind. Jeg skrev til uvildige.dk, der svarede, at det altid er en balance mellem forenkling og præcision, om man vælger at udfylde alle felter eller kun skrive rådighedsbeløbet samt at man skal flytte en markering Nej til Ja i "hvilken indkomsttype" før feltet til at skrive beløbet i kommer frem.

Jeg synes, testen er sjov og oplysende, men da jeg bedst kan lide, at det går lidt hurtigt, så har jeg kun tastet rådighedsbeløb ind. Når du når til punkt 8: "se resultat", skal du IKKE udfylde med navn, telefonnummer osv medmindre du ønsker at kontakte uvildige.dk. Du skal bare scrolle ned og se økonomibarometrene med de tilhørende kommentarer. Det er her testen viser sin styrke og du får gavn af den.

De indtastede tal bliver ikke gemt, når du trykker "afslut økonomitest" og forlader siden. Jeg har prøvet med mange forskellige beløb, fx skrev jeg 300000 ind i indkomstfeltet, hvorefter der poppede en besked op: "bemærk, dette er pr.måned". Jeg kunne dog godt fastholde min status som rigmand ved at klikke OK og så næste. Hvis du har lyst til at prøve er testen her: http://app.uvildige.dk/oekonomitest/index.php