Smartlog v. II » Sørens hjemmeside » vandrehistorie
Opret egen blog | Næste blog »

Sikkert kun en vandrehistorie

20. aug 2011 21:16, soeren

En mand søgte et rengøringsjob hos Microsoft. Chefen inviterede ham til samtale og en egnethedstest (som gulvvasker).
Efter samtalen siger chefen til manden: “Du er ansat;
giv mig din mail-adresse så sender jeg kontrakten til dig. Manden svarer fortvivlet, at han ikke har nogen computer og derfor heller ingen mail-adresse.

Chefen meddeler ham, at har han ingen mail-adresse, så eksisterer han slet ikke virtuelt og kan så heller ikke blive ansat hos Microsoft.

Dybt fortvivlet går manden hjem. Han ved ikke hvad han skal gøre og har kun 10$ i lommen. Han beslutter sig for at købe en kasse med 10 kilo tomater i det nærliggende supermarked. På mindre end 2 timer har han solgt alle tomaterne for det dobbelte af det, som han betalte for dem.

Dette gentager sig nogle gange og han tager hjem med 80$ på lommen. Manden indser nu, at han kan tjene til livets ophold på den måde. Hver dag stod han tidligt op og kom sent hjem og han mangedoblede sine penge hver dag.

Et stykke tid senere købte han sig en varevogn og senere igen havde han en hel vognpark af lastbiler. Efter få år ejede han den største grossistvirksomhed indenfor frugt og grønt i Amerika.

Efter at være nået så langt, begynder manden at tænke på sin families fremtid og beslutter sig for at tegne en livsforsikring. Han ringer til en forsikringsagent og vælger en forsikringstype.

Da samtalen er slut spørger agenten efter hans mail-adresse, så han kan sende policen. Manden svarer, at han slet ikke har internet og heller ikke nogen mail-adresse. Agenten siger forundret: “Underligt, De har ingen mail-adresse og ikke internet og har alligevel præsteret at opbygge så stort et imperium. Tænk, hvad De kunne have udrettet hvis De havde haft e-mail og internet”.
Manden tænkte lidt og svarede så:
“Jeg kunne være blevet gulvvasker hos Microsoft!”.

Historiens første morale: Internet styrer ikke dit liv.
Historiens anden morale: Vil du være gulvvasker hos Microsoft så anskaf dig en mail-adresse.
Historiens tredje morale: Har du ingen e-mail og knokler hårdt, kan du blive millionær ;-)