Villiard
28. aug 2011 21:29, soerenDen franske hjemmeside villiard.com kan være underholdende at besøge også uden at kunne fransk. På siden findes dagens billede (la blague du jour). Det skifter hver dag ved midnat. Dagens billede er billeder som villard.com modtager fra sidens læsere.
Tidligere har jeg af og til linket til dagens billede. En rigtig dårlig idé, da villiard.com ikke holder fast i dateringen af dagens billede, d.v.s. at et link til et billede (som er tilladt) pludselig viser et helt andet billede.
Sidens højre side er mindre interessant, den linker til nogle franske blogs. Hvis du er til lidt skæv humor er sidens venstre side sjov. Her skal du læse under nouveautés du site de l´humour, hvor der blandt andet linkes til videoer. Videoerne er sjældent fantastisk morsomme og ses bedst i en firefox browser, ellers er det klogest at lade være med at se dem.
Ud over videoer linkes til billeder, som ofte er manipulerede, men ganske sjove alligevel fx disse taxier.